kapitel et

Edward og Bæveren
af Ejner Bæver Miranda-Dam

Det hele startede med en bæver !

Bilens lysstråle ramte halen lige før Edward hørte det velkendte ”bump”. ”Fuck”, tænke han. Nu skete det igen. 26 overkørte ræve på en måned. Hvor heldig har man lov at være?! Han blinkede ind til siden, parkerede den sølvblå Fiat 12-7 og tændte en cecil med sin gamle Zippo lighter. Lighteren, der var prydet af en med tiden nedslidt, halvnøgen tøjte, var en gave fra en ungdomskæreste, og den have fulgt ham siden 8A, hvor han første gang faldt i tobakkens dejlige favn.

I vejkanten fandt han dyret, der blev svagt oplyst af bilen lygter. Men det var ikke en ræv.
Derimod var det en kæmpe-bæver. Edward troede først ikke sine egne øjne. ”En bæver! De er sgu da uddøde”

Han mindedes svagt en artikel i NATURE, hvor bæveren blev udnævnt som en af sidste århunderets uddøde dyr. Men det VAR en bæver. Et svin af en bæver! Eller det, der var tilbage af den store gnaver. Kroppen var ligeså flad som halen, og den lignede mest af alt en stor pandekage med syltetøj.

Edward stod og småpulsede, mens han tænkte sig om. Var der nogle der havde set påkørelsen? Måske lå der nogle af de satans ”dyreelskere” fra greenpeace på lur i vejkanten og tog billeder af ham….

Resolut skoddede han cigaretten og hankede op i dyret. Det var tungt. En bæver på 27 kg var på ingen måde hverdagskost for Edwards ikke særlig muskuløse 62 kg tunge krop. Efter 22 minutters asen, lykkedes det ham at anbringe bæveren på passagersædet.

Baggagerummet havde været i stykker siden han flyttede fra ekskonen og hun insisterede på at placere hendes arvestykke, en væg til væg mosaik afstøbning af Dan Turells penis, i 12-7’erens baggagerum.

Efter at have givet bæveren sikkerhedssele på -der var jo ingen grund til at den skulle komme yderligere til skade- startede Edward Fiat’en og kørte hjemad.

Ikke fordi, han havde travlt med at komme hjem. Hjemmet var et kaos. Hans kone havde insisteret på at holde fødselsdag for hendes datter Sine. Igen!
Det var 3 gang i denne uge. Denne aften skulle det så gå ud over hele hendes f… 1. G klasse og Edward følte sig lidt hægtet af.

Allerede om morgenen, før hans hellige morgenkaffe på den nyeligt ombyggede terasse, havde konen erklæret, at der kom 32 gæster kl. 18.
Edward, som på ingen måde var morgen menneske, prøvede en stiltiende samtale med hende, mens han fordybede sig i en artikel om Poul Schulters søn i Kr. Dagblad. Men konen var vedholdende. Det endte med et skænderi og Edwards udvandren. Han hadede morgener og specielt morgenskænderier. Hvorfor skulle hele verdensituationen altid løses kl. lort om morgenen.

Men Edward var som sagt udvandret og havde startet Fiat 12-7’eren, for at køre en tur og køle lidt ned. Der gik selvfølgelig ikke lang tid før samvittigheden plagede ham. Skulle han ringe hjem og undskylde? Nej, ikke denne gang, sagde Edward højt til sig selv, mens han kørte fordi SuperBrugsens tilbudsskilte med ”Flåede Tomater – kun 10 kr. For 4 dåser”. Nu må hun lære, at manden også kan være ligeglad.

Det var ikke fordi han havde noget imod selve fødselsdagen. Men konen have bestilt mad fra det lokale catering firma ” Mad er Godt” og det brøs han sig ikke om. Han mente selv, han var en fantastisk kok og forstod ikke, at hun ikke havde bedt ham om at lave maden til fødselsdagen. (I øvrigt var 3 fødselsdage på én uge dyrt! )
Nok om det! Det ville han ikke tænke mere på. Konen måtte ligge regningen af. Så kunne Tøjten lære det.

Men nu, efter en lang lang køretur, var Edward altså på vej hjem til festen. Og han glædede sig på ingen måde. Faktisk var han med årene, blevet mindre og mindre festlig. Som ung havde han festet hele tiden. Og nydt det. Men det var som om, han ikke kunne finde glæden ved at feste mere.

Det var altid det samme der skete. Når de festede sammen med naboerne, så blev Richard altid fuld og ville sparke bildæk. Søren og Grethe skændtes altid før hovedretten og genboen, Mads.. ja, han blev bare mærkelig efter første genstand.
Edward glemte aldrig den aften, hvor Mads efter ét glas portvin fra 1972 havde påstået, at han opfandt Glyngøre Silden. Idioten påstod hårdnakken i 3 stive timer, at det var ham som opdagede den magre fisk og fik den puttet på dåse. Men at forretningsfolk fra Tvind havde stjålet ideén og nu var skyld i hans ulyksalighed og fattigdom. Edward havde virkelig prøvet at overbevise Mads om, at det nok ikke lige forholdt sig sådan. Men Mads ville ikke høre. Det endte som det plejede. Mads blev sur og gik hjem til sig selv.

Var det alderen der trykkede Edward? Eller var livsglæden forsvundet? Han havde talt med flere om det. Mange af hans jævnaldrende arbejdskollegaer havde jævnligt nævnt de samme tanker. Men han havde altid slået det væk. Det ville da aldrig ske for ham. Den festlige og altid glade Edward G. True. Men måske var tiden kommet til ham også. Måske var hans liv ved at nå det sidste stadie, hvor barndommen nåede alderdommen og livets cyklus er sluttet. Ofte havde han næsten tastet nummeret ind til den lokale psykolog, men altid fået kolde fødder. Han var sgu da ikke så syg, at han skulle have hjælp. Man er vel en mand!

Efter at have passeret Superbrugsen, hvor skiltet stadig stod udenfor selvom der var lukket, kørte Edward ind på den lokale tank for at købe smøger. Det blev en lang aften og han måtte have noget tobak at styrke sig på. Q8 tanken var et af hans yndligssteder. Han havde guldkort til bilvasken og brugte det alle de gange han kunne. Det var en legal måde at slippe væk hjemmefra. Hjemme var der altid noget der skulle gøres. Konen gik aldrig på stand by. Så det eneste legale pusterum han havde, var når bilen skulle vaskes eller han skulle ud med skraldet. Ikke fordi han gik op i bilrenlighed. Det gør man vel ikke, når man har en død kæmpebæver siddende ved siden af sig på passagersædet. Men det gav ham mulighed for at trække vejret en gang i mellem uden, at han skulle give en gyldig grund.

Og som mand havde han brug for det pusterum, fri for forpligtigelser og én råbende kone i baghovedet. Grunden til at så mange byggemarkeder blomstrede op, var da at mændene desperat ledte efter hobbies ala nye carport, drivhus, legehus eller andet som de kan bruge deres tid på at lave, uden at skulle komme med en dum undskyldning for at være alene.

Hvorfor kunne kvinder ikke accepetere udtalelser som fx. ” Jeg går lige en tur alene – det trænger jeg til “, uden at de absolut skulle komme med dårligsamvittigheds-argument nr. 1, “Jamen, gider du ikke have mig med” og så skal manden argumentere i helt døgn for at det var ikke det han mente og at han godt kan lide at være sammen med kvinden.
Næsten samme situation kaunne opstå, når man som mand vover sig med ud for at købe nye bukser sammen med konen. Hun kommer så ud fra butikkens prøverum og siger ” Ser jeg tyk ud i de her bukser”. Mandens svar er så, for det meste: ” “Nej, skat.. du ser ikke tyk ud i de bukser”. Nu er du som mand faldet i fælden. For hendes svar er: “Synes du da at jeg ser fed ud i ANDRE bukser”. Og så kører møllen og du kan nu bruge de næste 3.400 sekunder på at argumentere for at hvad du ikke mente.

Et andet godt exempel, var da Edward kom til at sige til ex. konen under hendes første graviditet, at hun havde et strækmærke. Kors… Alle spejle i hele huset blev fundet frem og stillet i alle tænklige vinkler og til sidst blev de begge “enige” om at det nok bare var en skygge Edward havde set.
Kære Gud, gi os en Kvinde Håndbog – der gerne opdateres i takt med kvinders humør og hver gang de skifter mening. Dvs. 60 gange i timen….

Edward købte 80 cecil og en flaske vand. Nu måtte han hellere vende snuden hjem. Mobilen viste 8 opkald fra konen samt 3 fra papdatteren. Stemningen i hjemmet ville bare være i top når ham ankom.

I indkørslen, lå de sidste rester at juletræet. Det skulle have været væk da affaldsfolkene tømte om onsdagen. Men han havde glemt at stille de sædvanlige 4 dåseøl ud og så gad de dovne svin ikke røre en finger….

Bæveren sad urokkelig sammensmeltet med føresædet. Edward kunne hverken få gnaveren ud eller ind. Efter at have rykke dyret i pelsen i et stykke tid, belsuttede han sig til at lade den være. Han kunne få tankpasseren til at hjælpe, når bilen skulle vaskes på søndag. Bæveren trængte nok også til et bad. Hvor tit bader bævere? Nå ja, selvfølglig ret tit. De bygger jo for fanden dæmninger hele deres liv.

kapitel to