Betjenten steg ud af bilen og lignede én som ikke havde haft held med konen i sengen igår.
Pis.. tænkte Edward… Pis pis pis. Hvorfor lod jeg ikke det bæst ligge på vejen, så den kunne blive samlet op af en 8 klasse og deres kloge lærer, som straks ville blære sig med at han vidste alt om store skov egern.

Betjenten bankede på ruden med staven og Edward rullede ruden ned, mens han tændte cecil nr. 8 den morgen.

“Er det dit køretøj” glammede betjenten ind gennem det nedrullede vindue.

“ja”, svarede Edward og håbede at betjenten ikke ville studere medpassageren nøjere.

“Godt” svarede betjenten. ” Man kan jo ikke tjekke nok i disse tider. Men hør, ser din kone ikke lidt syg ud ? ”

Edward greb straks chancen og svarede. ” Jo, hun har haft lidt med maven her til morgen. Du ved, det kvinder får en gang om måneden. Men vi er på vej til lægen”.

Betjenten nikkede anderkende, sagde held og lykke og vimsede tilbage til politibilen.

Edward satte nu bilen i 1. gear og kørte forsigtig væk fra museet. Han måtte hellere lige køre en tur rundt om kareen indtil betjenten var væk.

Edward havde haft en del problemer med strisserne i de unge dage. Han havde vist været, det man kalder lidt af en lømmel. Ikke noget stort. bare lidt hæleri, en 10-12 indbrud i sommerhuse og lidt narko besiddelse. Den tid var ovre. Det sidste ulovlige han havde gjort, var da han sidste år parkerede gratis i Magasins P-kælder. Og det havde han haft dårlig samvitighed over lang tid efter. Han havde jo i princippet snydt et firma som havde det hårdt økonomisk.

Efter af have rundet kareen for anden gang, var der frit lejde til museet. Edward prøvede først hovedindgangen, men den var låst. Men det skulle ikke stoppe ham. Han havde engang været i erhvervspraktik på museet og vidste at de ansatte havde en bagindgang. De brugte den indgang til at sælge gammel sprit fra de udstoppede dyr. Der var mange der gerne ville have fat i 2 liter ren sprit, med bismag af en snog fra Gold Hede.

Bagindgangen var åben, så Edward gik ind og videre op i konserverings rummet. Og ganske rigtig. Ernst var på arbejde. Ernst havde været på museet siden 2. verdenskrig og havde ikke andet i livet end dyr og golf. Golfen havde ramt Ernst for 10 år siden og siden havde han prøvet at kombinere hans 2 hobbies i en. Det var endnu ikke lykkedes, men havde dog mundet ud i opfindelser som:
Ræve Golf Taske, Egern Næse Bold Holder og en camufleret kanin kaffe-termokande. Ting som man kunne mistænke at IKEA ville sætte i produktion så snart de opdagede dem.

kapitel fire